Nyheder 2012
Prisregulering af TV-pakken 2013..!
Som det plejer at ske hvert år pr. 1. januar, så undgår vi heller ikke denne gang nogle prisstigninger for Kabel-TV pakken fra YouSee.
I øjeblikket betaler vi kr. 339,- mdl. Pr. 1. januar vil der blive opkrævet kr. 358,- mdl. Altså en stigning på kr. 19,- mdl. Der er tale om mindre justeringre for en hel del kanalers vedkommende, som faktisk sammenlagt udgør kr. 40,78 mdl. for fuldpakken hos YouSee. Herudover en stigning i KODA/CopyDan på kr. 4,85 mdl. - At vi så slipper med kun 19,- kr mdl. skyldes at YouSee har forhandlet sig frem til nogle rabatter som kommer os som kunde tilgode. Da kabel-TV opkræves sammen med fællesudgifterne og for at få det til at passe med regnskabsåret, vil der automatisk ske en administrativ ændring af opkrævningsbeløbet pr. 1. januar. Skriftlig meddelelse er tilgået samtlige ejere samt lejere pr. primo december.
Nye kanal i fuldpakken: For de som ikke måtte have opdaget det, så har vi i løbet af året fået en ny sportskanal - KANAL 8. Herudover er der kommet BBC KNOWLEDGE samt TV 2 REGIONERNE HD NABO.
Endnu flere HD-kanaler.: I fuldpakken, som er den vi har, er vi nu oppe på hele 30 kanaler som vises i HD. - Af de sidst nytilkomne kan nævnes: Animal Planet, NRK1, TV4, NDR og RTL.
Så hvis dit fjernsyn ikke automatisk selv finder ud af det. Så ville det måske være en god idé at foretage en ny "kanal-søgning" sådan at fjernsynet kan finde de rigtige kanalpladser for de ændrede kanaler.
For de som ønsker at læse skrivelsen omkring pris-/kanalændringer fra YouSee kan den downloades i pdf-format ved at klikke her..!!
Du kan ligeledes downloade administrationens varsling til beboerne ved at klikke her..!!
Senest tilkomne nye beboere i ejendommen..!!
Så har der igen været nogle udskiftninger blandt beboerne. - Vi skal derfor byde hjerteligt velkommen til:
I Nr. 8, 1. tv. er Julie Thurø Arends og Kim Andersen flyttet tilbage. - Lejligheden er forældre-ejet.
I Nr. 4, 2. th. har Nadia Villum Nielsen købt af Christina Grue og Casper Stein.
I Nr. 12, st. mf. har Charlotte Nerup Ladefoged lejet sig ind. Lejligheden er ejet af Charlotte Højland.
Vi håber i vil tage vel imod de nye beboere og være dem behjælpelige med at finde ind i "rytmen" i ejendommen.
Forbrugsgrafer opdateret pr ultimo november..!!
Vor energiansvarlige medarbejder i foreningen (Søren Rod), har nu opdateret aflæsnings-skemaet pr. ultimo november md. 2012, som det sker ved hver månedsafslutning. Dermed kan der også produceres billeder af graferne, som viser vore væsentlige forbrug månedsvis og år til dato, som du kan se via menupunktet i toppen af siden: [Information] [Forbrug].
Disse forsøges løbende gennem året at blive opdateret her på web'en. Men indtil videre kan du selv se tallene pr. ultimo november 2012.
Også denne gang ser det meget "normalt" ud i forhold til tidligere aflæsninger. - El-forbruget i november virker påfaldende lavt, så måske der er tale om en af de sjældne "aflæsningsfejl". Men dette vil december./årsaflæsningen så udjævne. Så vi må vente til denne. Har nu fået fat i DONGs aflæsning/regning hvor det har vist sig at der var tale om en aflæsningsfejl. Det reelle forbrug var ca. 9.700 kWh, hvilket dog på ingen måde er alarmerende i.f.h.t. de foregående år. Så det ser ud til at vi også kan nå nogle fornuftige resultater m.h.t. årets el-forbrug sammenlignet med de foregående år..!! (Grafer er nu opdateret til de rigtige..!!)
Der begynder nu at tegne sig nogle billeder af årsforbrugene. Vandforbruget bør kunne lande lidt under sidste år, og det er jo godt.
Varmen ser også rimeligt fornuftig ud. Jvnf. graddagene viser at vi med udgangen af november ligger på ca. 72% af "normalåret", hvor vi burde have ligget på ca. 84% såfremt kurven havde fulgt normal-året. Så forhåbentligt kan der spares lidt penge på budgettet i denne sammenhæng.
Så der er kun til beboerne at sige - "Keep Up The Good Work..!!" Det kommer til at gavne os ALLE i den sidste ende, såfremt vi evner at omgås vore respektive forbrug med fortsat respekt for udgifternes størrelse.
(Hilsen "ejendommens energi-ansvarlige..!!" - Søren Rod)
Opretning af opgangsdøre
Dørene ind til vore opgange var efterhånden blevet lidt skæve af vejr og vind m.v. Men heldigvis findes der aktive beboere i ejendommen, med hænderne skruet rigtigt på og villigheden til at yde en indsats..!!
Således med Ivan Karlsson i Nr. 2, st. th., som har gennemgået dørene og rettet dem op ved hjælp af "små tricks" - (hængselsvrider, høvlet lidt af hist og pist m.v.) Så nu lukker de alle fint og ikke mindst helt til igen..!!
En stor tak fra foreningen til Ivan for hans indsats, som har sparet de øvrige beboere for en udgift til en udefra kommende håndværker.
Internet-fiber ind i ejendommen
Så gik drømmen i opfyldelse og vor driftige søsterforening har nu sørget for at der er kommet fibernet-opkobling ind i ejendommen til de omkring 30 medlemmer af internetforeningen.
Det var desværre på en lidt trist baggrund, da vor hidtidige udbyder "Sky-line" gik konkurs og meddelte at de var nødt til at lukke for forbindelsen med få dages varsel. Dette gav selvfølgeligt bestyrelsen i Internetforeningen nogle store udfordringer. Men anført af specielt Rune Bolhøj blev der udført et rigtigt stort og flot stykke arbejde.
Først og fremmest gav de øvrige udbydere/kreditorer en udstrakt hånd og holdt hånden under Sky-line i en ekstra periode, sådan at kunderne fik mulighed for at få nogle alternative opkoblinger sat op, så man ikke skulle være uden internet i en kortere eller længere periode. (Tak for det).
I Internetforeningen fik man travlt med at undersøge markedet og fandt en fantastisk mulighed. Jay.net kunne tilbyde at lægge fiber ind med en hastighed på 100/100 Mbit/sek synkront via indlæggelse af fiber i ejendommen (Synkron betyder at op/ned kører uafhængigt af hinanden og således IKKE sløver hastigheden, som de fleste almindeligt tilgængelige opkoblinger gør, da de er asynkrone..!!) Denne mulighed blev nøje undersøgt og da prisen ikke var nævneværdigt større end den tidligere trådløse opkobling (20/20) via Sky-line, så var valget jo ikke svært..!! Derfor kan abn. prisen for medlemmerne umiddelbart stadig holdes på kr. 125,- md., hvilket et helt uhørt sammenlignet med hvad man som privat-person kan komme i nærheden af. - FANTASTISK..!!
Nok har der været nogle omkostninger i.f.b. med ekspresgebyrer samt en midlertidig løsning indtil fiberen kunne graves ind samt indkøb af nyt udstyr til den nye teknologi. Men den sunde økonomi der er skabt i Internetforeningen skulle nogenlunde i første omgang kunne klare dette.
Det store øjeblik indtraf i uge 29 hvor der først på ugen blev gravet for at trække kablet fra boksen ved busstoppestedet overfor Glostrup Park Hotel og så over til sydgavlen i ejendommen. Det gav nogle udfordringer for entreprenøren undervejs, som vor "husfotograf - Søren Rod" har foreviget på nedenstående billeder. Torsdag d. 19. juli var så "D-DAY" hvor den nye forbindelse blev sat i drift. "Det sparker virkeligt røv..!!" og er noget som ikke mange endnu kan bryste sig af..!! Så stor kredit til ildsjælende i Internetforeningen, som endnu engang bringer vores lille ejendom på forkant og så til en økonomi, der hænger sammen og hvor alle kan være med..!!
Tak til Internetforeningen for et fremragende stykke arbejde..!
Såfremt du vil læse mere og evt. også finde ud af hvordan du, som en af de sidste, også kan komme med. Så henvises til menupunktet i toppen [Internetforening].
Hundelegestue
Der er "liv og glade dage" i ejendommen og heldigvis tillader husordenen at der holdes hund, kat, marsvin, kaniner m.v. Der er i øjeblikket 9 hunde i ejendommen i forskellig størrelse. Alle fredelige og glade hunde, som ejerne har fin kontrol over, således at husordenens forskrifter bliver overholdt. bll.a.:
- "at hunde skal holdes i snor på ejendommens arealer"
- "de må ikke give anledning til støj-, lugt- eller andre gener"
- "det påhviler ejeren at fjerne evt. efterladenskaber umiddelbart"
Der er dog ét sted, hvor hundene ikke nødvendigvis skal holdes i snor - og det er på ejendommens "grill-plads", som er indhegnet hvorfor hundene ikke kan stikke af. - Dog under forudsætning af, at der ikke opholder sig andre beboere, som ikke ønsker "firbenet" selskab.
Men hvis der alligevel ikke er andre, så er det jo helt fint at pladsen kan bruges til glæde og gavn for beboerne. (Pladsen kan dog også i perioder specdielt vinter og våde perioder blive lukket, sådan at græsset kan skånes mest muligt):
Det er såmænd meget underholdende og dejligt at se på, når nogle af de firbenede holder legestue en gang imellem og se hvordan de leger med hinanden. Ejerne får så også samtidig en god kontakt, som da absolut er et plus i dagligdagen.
Nedenfor lidt billeder fra en sådan "legestue", hvor det dog skal siges at - IKKE alle hundene bor i ejendommen, men at der også er nogle "kammerater" på besøg..!!
Ny "beboer" i ejendommen..??
Igennem flere uger har vi nu næsten dagligt observeret en lille hare, som tilsyneladende har slået sig ned i ejendommen. Hvorvidt den "bor" i hækken ind mod haverne eller den bare kommer på besøg vides ikke..!!
Men imidlertid kan nedenstående lille hare opleves næsten dagligt på græsplænen ud mod Byparkvej.
Da ingen i bestyrelsen mener, at den medfører nogen skadevirkninger, kan vi kun opfordre til at nyde synet over, "at naturen åbenbart er kommet lidt tættere på vores dagligdag..!!
Gave til afgående formand og vicevært..!!
I forbindelse med gaven samt kortet til vor afgående formand og vicevært - Søren Rod, har denne bedt om at få ordet her på web'en:
Kære allesammen!
Det er selvfølgeligt vemodigt at sige farvel til et af ens "hjertebørn" efter mere end 26 år i bestyrelsen - heraf 23 som formand samt 19 år som vicevært. - Men desværre er det nødt til at være sådan grundet en uacceptabel adfærd blandt et par af medlemmerne, sådan at jeg nu igen kan få mit liv tilbage og være den glade "joviale dreng" som min natur egentligt tilsiger..!
Der har været "ups and downs", men det har aldrig været kedeligt. Og i den sidste ende er det måske alligevel bedst for ALLE parter, at der kan komme nogle nye friske kræfter til med en måske mere nutidig tankegang, end den "dinosaur-tankegang" man efterhånden tillægger sig efter mange år i embedet..!!
Det har rørt mig dybt og tusind tak til alle og foreningen for den MEGET flotte afskedsgave jeg fik. - Det som har ramt mig mest er kortet, som ikke er noget tilfældigt, som er valgt fra den midterste hylde. Kortet er afbilledet nedenfor men bærer et citat fra Abraham Lincoln ((1809-1865) USA's 16. præsident fra 1861 til han blev myrdet i 1865. Han var præsident under borgerkrigen og sørgede for slaveriets ophør..!!).
Citatet lyder:
"..og til slut er det ikke mængden af år i dit liv der tæller,
men mængden af liv i dine år..!!"
... - et meget flot epos, som har fået mig til at tænke og som egentligt også mange andre burde reflektere en lille smule over også..!!
Den medfølgende gave bestod af to Holmegaard Cocoon-vaser, som jeg havde ønsket mig og som nu er placeret i de rette omgivelser. Nedenfor kan i se et par billeder, hvor de er placeret på den rette plads i mit hjem, så jeg altid med glæde kan mindes min tid og mit virke i E/F Glostrupparken.
Afslutningsvis ønsker jeg ALLE al mulig held og lykke fremover i foreningen. - Og jeg "smækker IKKE med døren" men fortsætter med at overvåge vore forskellige forbrug af el, vand og varme ligesom web'en stadig vil blive vedligeholdt af undertegnede. Ligeledes har jeg lovet at stå til rådighed for den fortsættende bestyrelse samt den nye vicevært med al den viden og opsparede erfaring, jeg nu én gang besidder..!!
Reparation af skotlister samt rensning af tagrender.
Som lovet på den seneste generalforsamling og på foranledning af bl.a. et medlem af foreningen er reparationen af skotlisterne nu gennemført. Skotlisterne er de zink-inddækninger som ligger over træværket langs med tagrenderne på taget ved udhænget. Nogle af disse var gået løse og selvom det IKKE var "livet om at gøre" at reparere disse, så har de alligevel den funktion, at de beskytter oversiden af træværket fra at stå og syppe i vand eller sol hele tiden. Derfor vil levetiden af træet selvfølgeligt kunne forlænges, såfremt skotlisterne er intakte..!!
Ved samme lejlighed blev tagrenderne renset og tømt for jord og selvsåede ukrudtsplanter. - Det er dog ikke længere siden end juli 2010 at tagrenderne senest blev renset i forbindelse med den normale planlagte maling af træværk. Men de seneste par års kraftige regnskyl/skybrud har medført mere nedvaskning af skidt og støv fra taget, hvilket så har samlet sig i tagrenderne.
Projektet var ikke helt ukompliceret, da der i forløbet skulle tages hensyn til den etablerede duesikring med "wire're", som er udspændt langs tagrenden på toppen af skotlisten selvfølgeligt skulle bevares. Bestyrelsen havde entreret med Holm VVS til at klare opgaven, som kunne klares fra en lift. Dog med ekstraudgift til også en lastvognslift til de "svære" områder ned mod Hovedvejen. Men det er som det plejer også når der skal males.
Prisen for hele projektet ligger i nærheden af ca. 20.000,- kr.
{gallery}stories/nyheder/2012/rep_skotlister_sept_2012,fileinfo=1,caption=1,image_info=1,gap_v=60{/gallery}
Generalforsamlingen 2012
Årets ordinære generalforsamling blev som sædvanligt afholdt på Glostrup Park Hotel, og i år var datoen onsdag d. 18. april kl. 19:00. Dette år var lidt særligt idet der skulle vælges ny formand, da foreningens formand gennem mere end 20 år - Søren Rod, havde valgt at trække sig.
Måske det var årsagen til at væsentligt flere medlemmer end vi normalt er vant til, gav fremmøde. Men ialt 23 (heraf 5 ved fuldmagt) var mødt frem for at tilkendegive deres mening..!! (Der er ialt 48 stemmeberettigede medlemmer i foreningen) Iøvrigt til stor glæde for bestyrelsen med noget interesse omkring de beslutninger som denne nu én gang skal træffe i forbindelse med foreningens daglige drift.
Generalforsamlingen forløb nogenlunde planmæssigt med gennemgang og diskussion af den fremsendte skriftlige beretning og udveksling af synspunkter omkring besluninger samt bestyrelsens planer for fremtiden. Af øvrige væsentlige emner kan nævnes:
- I forbindelse med fremlæggelsen af budgettet for 2012 havde bestyrelsen varslet en nødvendig stigning på 15% i fællesopkrævningerne som effektueres pr. juni måned. - Dette grundet i stigende udgifter til forbrug - el, vand og varme samt ændring i set-up'et med vicevært, da foreningen er nødt til at tilkøbe et servicefirma efter viceværten gennem de seneste 19 år (Søren Rod) stoppede pr. 1. januar.Trods en del ærgrelse hos en del medlemmer var dette nødvendigt og var således uundgåeligt andet end at vedtage..!!
- Valg: Foreningens mangeårige formand (Søren Rod) havde i god tid varslet, at han trådte tilbage hvorfor der skulle vælges en ny formand. Den hidtidige næstformand - Carsten Kløcker Petersen var taget i "mesterlære" i det forløbne år for at ruste ham til at overtage posten . Desværre var Carsten grundet dødsfald i den nærmeste familie ikke i stand til at være til stede, men blev alligevel valgt minus 5 af de fremmødtes stemmer, som "ikke mente at de kendte ham..!!" Men uden modkandidater.
- Valg af menige medlemmer til bestyrelsen: Her stod Lars Mølhøj og Danni Jensen til genvalg. Et medlem af foreningen - Jens Eising Petersen foreslog sig selv og stillede op til valg, således at der blev kampvalg om de to poster. Forsamlingen genvalgte med overvejende majoritet de to siddende bestyrelsesmedlemmer. - Herudover bstår bestyrelsen af Charlotte Højland og Pia Bettting Karlsson.
Som suppleanter valgtes Christian Z. Olsen samt Mie Skov. - Afslutningsvis blev der på generalforsamlingen holdt en pæn takketale af Lars Mølhøj og overrakt gaver til afgående formand og vicevært - Søren Rod, hvilket et enkelt medlem åbenbart IKKE fandt i orden, da Hr. Ejsing i åbenlys foragt valgte at forlade lokalet..!!
Alle de sædvanlige offentlige dokumenter i form af: indkaldelse, beretning, regnskab, budget samt referat kan findes og downloades i pdf-format via menuen i toppen af siden: [Generalforsamling][2012] og så klik på de relevante dokumenter...!!
Nedenfor nogle billeder fra generalforsamlingen 2012...!!
Store problemer i Internetforeningen...!
Desværre er vores "søsterforening" Internetforeningen løbet ind i nogle store problemer, da et fuldstændigt uforudset scenarie pludseligt er indtruffet. - Foreningens udbyder af opkobling er gået konkurs, hvilket medfører at de efter det foreliggende trækker "pløkken" tirsdag d. 29. maj.
I Ejerforeningens bestyrelse er vi vidende om, at der arbejdes både ihærdigt og også hurtigt i Internetforeningen på at finde løsninger på den pludseligt opståede situation. - Efter det foreliggende skulle der være noget løsning på vej, men dog ikke uden nogle få gener med nogle dage uden forbindelse til nettet..!!
Hvis du vil vide mere og blive løbende opdateret så kan du følge med på Internetforeningens nyhedsside, som du finder via menuen i toppen af denne side..!!
Vi folder alle vore små hænder og håber på en hurtig løsning af problemerne..!! - God vind til "ildsjælene" i Internetforeningens bestyrelse..!!
Ny beboer maj 2012..!!
Vi byder velkommen til en ny lejer - Mehrangiz Azami Ghadikolahi, som er flyttet ind i Nr. 2, 2. mf. - Lejligheden var tidligere udlejet til Michelle Mundt og ejes af John & Connie Petersen
Lejligheder til salg, Nr. 4 st. tv samt Nr. 4, 2. th.
Der er sat en spændende og god lejlighed til salg i ejendommen, som nok er en tanke værd. - Det drejer sig om en 2-værelses i Nr. 4, st. tv. Lejligheden er på 58 kvadratmeter og indeholder værelse, stue, køkken og et fint badeværelse.
Ejendommen er sat til salg via Nybolig hvor du kan se yderligere detaljer ved at klikke her.!
Ligeledes er en nyrenoveret og velindrettet lejlighed med samme størrelse og faciliteter som ovennævnte sat til salg via Real-Mæglerne. Det er ligeledes i Nr. 4 men 2. sal th. Du kan se yderligere detaljer ved at klikke her..!!
Rensning af VVB - feb 2012..!!
Det er nu igen blevet tid for den årlige rensning af varmtvandsbeholderen (VVB), så vi kan slippe for noget af kalken og hvad der ellers måtte være i beholderen, sådan at vi kan optimere driften.
Som sædvanligt medfører det, at vi er nødt til at lukke for det varme brugsvand mens rensningen pågår. - Derfor vil der være lukket for det varme brugsvand:
Torsdag d. 23. februar 2012
Mellem kl. 9:30 og ca. 16:00
Der vil dog hele dagen være tryk på den kolde hane, så toiletter m.v. kan benyttes, men skal man bruge varmt vand i denne periode, må man ty til el-kedlen. Vi beklager de gener lukningen evt. måtte medføre, men desværre et nødvendigt "onde" vi må leve med én gang om året.
Nye beboere feb. 2012..!!
Vi byder velkommen til Zandra Forman & Karsten Kunkel, som pr. 12. februar har lejet Nr. 4, st. th. - Lejligheden var tidligere i en kortere periode udlejet til Amalie Christensen. Ejer er stadig Malene Maxwell..!!
Ligeledes byder vi velkommen til Charlie André Hansen, som har lejet Nr. 10. 1. mf. - Lejligheden ejes af hans bror Lars Hansen.
Takster forbrug for 2012
Det er altid med stor spænding og bævende hjerte vi i bestyrelsen ser frem mod takstbladet fra Glostrup Kommune, som afslører hvad vi skal betale/dele ud på fællesopkrævningen til dækning af det fælles forbrug.
Dette er nu kommet og vore bange anelser blev indfriet, at der også i år vil være stigninger raden rundt, som vi selvfølgeligt er nødt til at forholde os til og regne ind i budgetterne for de kommende år. I det følgende skal vi forsøge at redegøre for perspektiverne indenfor de enkelte områder, samt de afledede konsekvenser;
VARME: Prisen her er sammensat af en fast afgift for varmecentralens "tilslutningsværdi" samt en pris for den variable del d.v.s. det forbrug/den mængde vi har aftaget målt i GJoule. På dette område er der heldigvis IKKE regulering af den faste del - (tilslutningsværdien) - som faktisk ligger på samme niveau som i 2001.
Derimod er der igen stigning på den variable./forbrugsdelen, men dog ikke i samme målestok som sidste år (2011). Den variable del stiger med 5,26% fra værket. - Herudover skal vi i forbindelse med budgetlægningen også overveje, hvor koldt det vil blive og hvad vores forbrug sandsynligvis vil være i forhold til foregående år. Da vort forbrug lå på 1.220 GJoule i 2011 (en forholdsvis "normal/billig" fyringssæson), så tør vi alligevel ikke andet end budgettere lidt forsigtigt for 2012 med et forbrug på 1.275 GJoule.
Det betyder samlet set en stigning i varmeudgiften på 7,1% i relation til denne post i budgettet og fællesopkrævningen.
VAND: Vandprisen er også en sammensat størrelse, som dels består af "råvaren" vand samt en "vandafledningsafgift", som går til vedligeholdelse af kloaknet m.v. På dette område udviser prisen for "råvaren" en stigning på 15,5% sådan at en M3 koster 23,10 kr. Herudover stiger "vandafledningsafgiften med 18,42% sådan at M3 -prisen skal tillægges 23,95 kr. Samlet set koster en kubikmeter vand altså 47,05 kr, hvilket svarer til at hver eneste liter vand der løber gennem hanen koster "små" 5 øre. Tænk over det, at et bad med et forbrug på ca. 100 l altså koster en "femmer"..!!
Den sammensatte stigningsprocent på vandet vil altså ligge på hele 16,97% i forhold til 2011..!! Også her har vi i forbindelse med budgetlægningen været inde og foretage nogle vurderinger omkring størrelsen på det reelle forbrug samt den faktuelle udvikling i prisen. Her har vi igen budgetteret med en lille stigning i forbruget (fra 2577 M3 i 2011 og til 2600 M3 i 2012) Dette betyder samlet set en stigning på posten vandforbrug i budgettet på 17,88%..!!
RENOVATION: Her dækker vores udgift 3 containere til husholdningsaffald á 770 l med sække til skakterne samt tømning ugentligt. Herudover afhentning af storskrald i ulige uger samt afhentning af haveafffald x-antal gange over sommeren. Også her er der tale om en stigning fra 2011 og til 2012. I denne sammenhæng taler vi om en stigning på 15,07% sådan at den årlige udgift lander på små 57.000,- kr.
El: Dette er jo desværre "smertensbarnet" når det gælder om at spå om prisudviklingen, da el handles fra dag til dag på "den frie el-børs" og faktureres efter samme takster. Dog er el-prisen også en sammensat størrelse, hvor "råvare-prisen" afregnes efter denne takst, mens der så også skal tillægges nogle abn.-udgifter, distributions-pris samt afgift til staten, som holdes nogenlunde i ro over året.
Vor formand har forsøgt at blive klogere på prisudviklingen ved at lave månedlige analyser over prisudviklingen gennem de seneste 2 år og måske derigennem blive lidt klogere ved beregning af en gennemsnitspris over årene 2010 og 2011. - Det viseren gennemsnitlig el-pris pr. kWh i 2010 på kr. 2,09 og et lille fald i 2011 til 2,07 kr. pr kWh. 5 60 Watts pærer i hjemmet skal altså kun brænde i 3 timer før der er brugt for godt 2 kroner. Et fjernsyn som forbruger 150 Watt skal være tændt i 6 timer for at have forbrugt for godt 2 kr. o.s.v. o.s.v. - Prøv selv at gange op med antal el-forbrugende apparater samt antallet af dage/timer på et år. Læs andetsteds på nyhedssiden omkring vort gennemsnitlige el-forbrug i forhold til gennemsnittet jvnf. DONG's opgørelser..!!
I forbidelse med budgettet tør vi ikke tro på andet end at vor total-udgift kommer til at lande på ca. 257.000,- kr..!!
Dermed vil de samlede budgetterede udgifter til div. forbrug lande på 655.850,- kr. for året 2012. - Det svarer til godt 52% af de månedlige fællesopkrævninger, når disse er renset for udgiften til hybridnettet/kabel-TV.
Da vi IKKE har grund til at antage, at prisudviklingen i form af stigninger på disse områder vil blive mindre i de kommende år, så er der kun én måde at holde disse i ave, og det er ved en fælles ihærdig indsats for at sætte forbrugene ned.
Vore "negative" forventninger til prisudviklingen bunder i: På varmeområdet ved vi allerede nu, at Folketinget snakker om en afgift på varme, som skal lægges ind og få fuld effekt i år 2020. (De specifikke infomationer foreligger ikke endnu i form af et lovforslag, men såvidt vides skal det startes op i løbet af 2013).
På vandområdet taler ALLE om de dårlige/mangelfulde kloakker specielt i.f.b. med de senere års mange oversvømmelser rundt omkring. Pengene til forbedring på dette område påtænkes opkrævet over "vandafledningsafgiften"..!!
El-prisen vil sandsynligvis også stige en del, da udfasningen af a-kraft rundt omkring vil formindstke produktionen og dermed udbudet af el. Ligeledes ved alle at "grøn" el-produktion er dyrere p.g.a. alle de anlægsinvesteringer, der skal foretages. Ligeledes imødeses forhøjede CO2-afgifter i forbindelse med konventionel el-produktion.
Generalforsamlingsdato 2012
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom og brug din indflydelse på foreningens årlige generalforsamling. Det foregår:
Onsdag d. 18. april kl. 19:00
på
Glostrup Park Hotel
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og det er her de vigtigste overordnede beslutninger omkring det sted vi bor træffes. Beslutningerne træffes på god demokratisk vis af det fremmødte flertal af ejerne. Det er her den fortsættende bestyrelse m.v. vælges under hensyntagen til vedtægternes bestemmelser om, hvem der er på valg o.s.v. Ligeledes aflægges bestyrelsens beretning med en orientering om såvel hvordan det seneste år er forløbet og hvilke planer bestyrelsen har for både den nære og lidt længere fremtid. Ikke mindst tilrettelægges foreningens økonomi i dette forum..!!
Som sædvanligt vil der senest 14 dage inden tilgå ejerne en skriftlig indkaldelse, som ligeledes vil blive opslået her på web'en. - Såfremt nogen ønsker at stille forslag til beslutning på generalforsamlingen skal dette ske skriftligt til adm. senest d. 4. april.
I år skal der som et af de væsentlige punkter vælges ny formand, da vor nuværende formand gennem de seneste over 20 år - Søren Rod - ikke ønsker genvalg.
Men en opfordring til at møde frem og gør din indflydelse gældende og vis noget interesse for det sted du bor og har en hel del penge investeret. Det er vel ikke helt ligegyldigt..??
Skulle du være forhindret i at møde frem, så anmoder bestyrelsen om, at der gøres brug af fuldmagten som vil være vedlagt indkaldelsen.
Nye beboere..!!
Pr. 1 februar byder vi velkommen i ejendommen til:
- Francesca Macchi og Andrea Landi som har lejet nr. 10, st. mf. - Lejligheden var tidligere beboet af Zindy og Frederik Hansen.
Lejligheden ejes af Tina Ünal. - Louise Katja Scheil og Frederik Lundbæk Jessen som har lejet nr. 6, 2. tv. - Lejligheden var tidligere beboet af Bo og Mike Bjerring.
Lejligheden ejes af Jørgen Andersen.
Forbrug i året 2011..!!
I lighed med tidligere år vil det i forbindelse med årsopgørelserne også være på sin plads at gøre status over de respektive forbrug (Vand, Varme og El) for året 2011.
Da vi betaler fælles opgjort efter fordelingstal og ikke "millimeterretfærdigt" efter reelt forbrug hos den enkelte, er dette selvfølgeligt stadig et stort "focusområde" hos såvel energiansvarlig som bestyrelse..!! - Og hvordan gik det så..??:
Der er denne gang positivt nyt, da det kan det konstateres, at der "kun" er stigninger på el-forbruget. - Til gengæld fald i varmeforbruget og et moderat fald i vandforbruget. Noget af det er vi mere herre over end andet og der kan alligevel godt findes nogle forklaringer alligevel på de enkelte områder. Så helt galt står det ikke til. - Men det er klart at alle merforbrug/stigninger skal betales i form af større udgifter, og det kan kun ske over fællesopkrævningerne.
Men her en gennemgang af de enkelte områder:
Varme: Her er det jo naturen som råder, hvilket vi ikke er herre over. Stik mod hvad de fleste går og tror, så var året 2011 faktisk ikke særligt koldt jvnf. graddagetallene, som man bruger som mål for hvor koldt/varmt et år har været. Graddagene for 2011 var 2.457 svarende til 84,5% af "normalåret". De rigtigt kolde år var 2009 & 2010 hvor vinteren "sidste år" jo startede tidligt og dermed henføres til 2010. Alt i alt er vort varmeforbrug faldet med 13,6% i 2011 og dermed tilbage på gennemsnitsniveauet for de seneste 10 år fraregnet 2009 & 2010.
Vand: Her brugte vi 2.577 M3 i 2011 hvilket er et beskedent fald på 1,7% i forhold til 2010. Det som trods alt er endnu mere glædeligt at konstatere er en melding fra "dyneløfter-patruljen". Nemlig at trods det gennemsnitlige antal beboere har været lidt større i 2011 end 2010 og at vandforbruget jo klart hænger sammen med antallet af brugere, så har der alligevel været det marginale fald i forbruget. - Til ALLE kan vi kun sige "keep up the good work", da det er nødvendigt i relation til de gallopperende vandpriser. (Læs andetsteds på siden). Så hvis vi skal holde udgiften nogenlunde i ave, så er det bydende nødvendigt med stor focus hos os ALLE også på dette område.
El: Der stiger vi igen, nu for 4. år i træk..!! - Godt nok moderate stigninger år for år og den seneste på 2,6%. Årsforbruget var således på 119.961 kWh eller i gennemsnit 2.499 kWh pr. lejlighed. Således er vi nu kommet op på at ligge en del over "middel" og bevæger os tæt op mod "højt" jvnf. de tal/beregninger DONG foretager. Du kan selv se skemaet fra DONG ved at klikke her..!! (For at perspektivere skemaet så siger "Dyneløfterpatruljens observationer", at vi er ca. 1,3 beboer pr. lejlighed i gennemsnit..!!)
Det er faktisk rimeligt bekymrende og må kunne gøres bedre. Specielt set i lyset af, at el-priserne sandsynligvis vil være noget som vil udvise en stor stigningstakst i de kommende år. Grunden hertil skal søges i udfasning af mere og mere atomkraft, stigende CO2-afgifter i forbindelse med traditionel produktion og alternativt den højere produktionspris i.f.b.m. vindmølle-energi..!!!
Der er derfor al mulig grund til endnu en gang at henlede opmærksomheden på vores alle sammens adfærd når det gælder de fælles forbrug. Alternativet vil være, at vi overvejer at etablere individuel måling, hvor den enkelte så vil blive pålignet og kun skal betale for eget forbrug..!!! (Vil kun gælde for varme og el) - MEN, MEN, MEN vi er nødt til at gøre opmærksom på, at dette vil kræve nogle ret store investeringer for hver enkelt lejlighed og derudover også øgede administrative omkostninger pr. lejlighed til aflæsning og opkrævning af de konstaterede forbrug. Så ud fra overordnede økonomiske betragtninger vil hver enkelt beboer skulle spare en hel del på forbruget, ligesom de krævede investeringer nok først vil være betalt tilbage over en ca. 10-årig periode for hovedparten af beboerne med mindre man VIRKELIGT kan skære i sit forbrug. Og såfremt dette kan lade sig gøre, så er det jo svært at se, hvorfor det IKKE SKULLE SKE selvom vi betaler fælles..!!??
Ny Vicevært..!!
Det var med nogen vemod at bestyrelsen i løbet af sommeren 2011 modtog opsigelsen fra vor vicevært gennem de seneste mange år (19) Søren Rod til fratrædelse pr. 31. december 2011.
Det betød selvfølgeligt, at der skulle findes en anden og ny holdbar løsning for foreningen, som der så heldigvis var god tid til.
Der har været arbejdet intenst og løsningen vidste man godt ville være i form af et service-firma, som dog betyder en fordyrelse, da denne slags aftaler er belagt med moms, som foreningen IKKE kan trække fra nogen steder..!!
Kim Roch Ballerup Ejendomsservice. |
Nogen af jer kender ham måske og de fleste har sikkert set ham før, da han nu gennem 8 år har varetaget vicevært-funktionen i vor nabo-/genboejendom A/B Gl. Dalvang.
Bestyrelsen har haft en del møder med Kim om hvilke krav og forventninger foreningen har og ligeledes fået forhandlet en fornuftig pris på plads i forhold til markedsniveauet for denne slags aftaler.
Sammen med jer byder vi derfor Kim hjerteligt velkommen og beder jer om, at modtage ham rigtigt godt. – Han har selvfølgeligt de samme beføjelser som den tidligere vicevært, hvorfor hans anvisninger SKAL følges i relation til gældende husorden, skralderegulativ m.v.
(Det var måske en rigtig god mulighed for at ALLE strammer lidt op omkring dette, og forbedrer sig i forhold til hvordan man behandlede den gamle vicevært..!!)
Der skal udtrykkeligt gøres opmærksom på, at Kim er ansat under de samme konditioner som tidligere gældende, hvilket vil sige et gennemsnitligt ugentligt timetal på ca. 12,5 timer. Derfor er han heller IKKE på ejendommen konstant.
Han kan kontaktes via mail og mobil jvnf. de informationer som er opslået i kælderen samt på foreningens hjemmeside under menupunktet i toppen [Information][Leverandører]. Mobil foregår indenfor normal arbejdstid og kun i akutte situationer udenfor denne. Ellers må man kontakte bestyrelsen.
Ny beboer i ejendommen
Pr. 1. januar byder vi velkommen til Anna Lynge Nielsen, som har lejet lejligheden i Nr. 8, 1. mf. - Lejligheden er "forældrekøb" og ejet af Bent Lynge Nielsen.
Den har stået tom temmeligt længe. Først efter den tidligere ejer Ivan V. Kristensen som var nødt til at fraflytte og sælge. Dernæst efter overtagelsen af Bent Lynge pr. august 2011. - Men det glæder os, at der nu endeligt igen er liv i lejligheden og beder alle tage godt imod Anna Lynge Nielsen.
Juletræ 2011.
Som de tidligere efterhånden "mange år", så har "Nissebanden også i år været på spil, og sørget for det traditionelle juletræ på græsplænen ud mod Byparkvej. Dog er "ambitionsniveauet" blevet skruet lidt ned i år, sådan at juletræet "kun" er ca. 4 m højt. Men nu er det så til gengæld til at håndtere, hvor det tidligere år efter år, bare blev højere og højere. Men dog stadig et pænt træ, som også har været "tøjret" så forsvarligt, at det har overlevet de første par storme.
"Nissebanden" var i år, som sædvanligt "Tordenskjolds soldater": El.-Nisse Rune Bolhøj, Arbejds-nisse Carsten K. Petersen og Over-nisse Søren Rod.!!
Nedenfor nogle billeder, som vi skal beklage kvaliteten ikke helt er, som vi kunne ønske. - Men den slags kan jo ikke laves om, så her er de alligevel..!!
Ny trappe fra parkeringspladsen mod genboen..!!
På foranledning af dels den gamle vicevært samt bestyrelsen har vicevært Kim Roch nu kigget kraftigt på den gamle "trappe" i bunden af parkeringspladsen ind til genboen/stien. Denne var efterhånden i en sørgelig forfatning, men den gamle vicevært vidste at der var nogle fliser til overs fra udvidelsen af grillpladsen i forbindelse med nedlæggelsen af sandkassen.
Kim tog tråden op og startede helt for fra med at lave en ny "trappe"/nedgang. - Resultatet er blevet meget flot, sådan at ALLE nu skulle kunne færdes sikkert igen uden risiko for at falde og brække arme og ben.
En tak til Kim fra bestyrelsen samt beboerne..!!
Så flot er den nu renoverede nedgang blevet..!!".
Nye containere i forbindelse med storskrald..!!
Vor nye vicevært Kim Roch, fra Ballerup Ejendomsservice har taget nogle gode initiativer i forbindelse med at få sorteringen og afhentningen af storskraldet til at fungere endnu bedre..!!
Han har via sit job med genbo-ejendommen kendt til nogle muligheder kommunen tilbyder, som den tidligere vicevært ikke har været bekendt med. Men nu sørget for at de også bliver overført til vores ejendom. - Det drejer sig om nye containere til hhv. PAP, METAL samt GRØNT HAVEAFFALD.
Imidlertid, så selv om det har hjulpet noget, så kræver det stadig en indsats af brugerne d.v.s. beboerne for at få det optimale ud af disse nye tiltag..!!
PAP-containeren: Er placeret ved nedgangen til kælderen ved siden af containerne til aviser/reklamer. For at denne fungerer så kræver det at alt ilægges "Plano". - D.v.s. at ALLE papkasser skæres op og foldes sammen, sådan at de fylder mindst muligt..!! Hvis de ilægges i samlet stand, så vil containeren meget hurtigt ikke kunne rumme mere..!! (Selvfølgeligt må der IKKE smides andet end pap i denne container. - Alt muligt andet skal placeres de respektive steder, hvor disse elementer hører til..!!)
METAL-containeren: Er placeret i skralderummet i kælderen. Den træder i stedet for den tidligere "gule spand" og rummer en hel del mere. Det betyder at alle også "lidt større metal-genstande" kan smides i her. Da den bliver tømt uden at skulle berøres af menneskehænder, så kan knive m.v. også smides i. - Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at såfremt man hensætter elementer til storskrald, f.eks. træborde med metalben m.v./lign., så skal metaldelene afmonteres og smides i denne container, mens bordplade/lign. hensættes i forrummet, som "normalt brændbart" storskrald..!!
GRØNT HAVEAFFALD-containeren: Er placeret i det sydøstlige hjørne af parkeringspladsen på ydersiden af grill-pladsen. Denne container er UDELUKKENDE til grønt d.v.s. komposterbart affald. D.v.s. haveaffald fra stuelejlighederne, altankasse-indhold fra de øvrige samt evt. potteplanter, samt afskårne blomster/buketter fra lejlighederne. Der MÅ IKKE smides plastic, urtepotter af nogen art eller andre ikke-komposterbare emner i denne..!!
FLASKE- samt GLAS-beholdere: Er placeret i skraldekælderen ved siden af metal-containeren. I Glas-beholderen placeres syltetøjs-, silde-glas m.v. Sørg for at de er tømt fór indhold og skyllet, samt at metallåg er skruet af og placeret i metal-containeren..!!
I flaskebeholderen lægges alle vinflasker m.v. Sørg også for at flaskerne er tømt for ALT indhold før de henlægges og hjælp så med at lægge dem modsat hinanden, sådan at beholderen "stuver" bedre..!!
Såfremt beboerne ikke kan finde ud af at hjælpe med at overholde disse simple regler, og viceværten så skal bruge tid på at sortere, skære kasser op m.v., så vil der gå vicevært-tid fra, som kunne have været brugt på mere konstruktive ting, eller i sidste ende påføre foreningen/medlemmerne en ekstraudgift til ekstra vicevært-timer. Så i den sidste ende er vi selv herrer over hvordan vores økonomi skal se ud. - Men det kræver at ALLE BIDRAGER..!!
Husk du kan altid tage en skraldepose med i kælderen, hvis du alligevel skal derned og placere den i de opstillede skraldesække i skralderummet..!!
Her følger nogle billeder af ovenfor omtalte containere..!!" - (Klik på billederne for at se større udgaver)